Barselsspand af lertøj, Fyn 1800-tallet. Glasuren går kun delvis ned over ydersiden af korpus, så fugt kan trække ud af skærven.
Også kaldet føringsspand, af lertøj eller fajance med hank eller to ører, ofte med låg, brugtes til transport af madgaver til barselskonen. De kendes fra renæssancen og fremefter; fra o. 1750 til 1890 laves de også i kobber, tin og messing.
Det var førhen almindeligt, at man, når man skulle besøge en barselspatient, tog en portion grynsuppe med frugtsaft og svesker samt undertiden en god slant brændevin med. Man transporterede den gerne i en b., som kunne være af fajance, blyglaseret lertøj eller sortbrændt lertøj. Man har forskellige typer fra de forskellige egne af landet, men det er nu mest hvad udsmykningen angår, at de afviger fra hinanden. Formen er stort set den samme med buget korpus og låg.
Nogle p. har en fast hank og låg med lågknop. Andre har i stedet et par ører på siden af korpus. Man stak så et bånd gennem ørerne, således at det samtidig gik hen over låget og klemte dette ned mod potten, når man løftede op i den frie ende. Enkelte b. har både ører og hank. Strengt taget brugte man b. til meget andet end barselsmad, og en rigtigere betegnelse var nok føringspotte.
I Slesvig-Holsten havde b. ofte gennembrudt væg uden om potten, og de kunne være meget fornemme i deres dekoration.
Se i øvrigt føringsspand.