(1924-1995). Dansk
numismatiker, mag.art. og museumsinspektør ved Den Kgl. Mønt- og
Medaillesamling. Kirsten Bendixen fik i 1958 ansættelse som videnskabelig assistent og blev
1960 museumsinspektør. Hendes hovedområde har været danske mønter og medaljer.
Her er det især hendes forskning vedr. de mange sceattas, der blev fundet ved
Dankirke og Ribe, og som har kunnet datere det første Ribe så tidligt som ca.
725, der har vakt opmærksomhed også uden for numismatiske kredse. Foruden at
være en flittig skribent i NNUM, NNÅ og andre steder har hun udgivet bøger om
bl.a. Abraham Lehns regnskab 1718-1720 samt den populære »Danmarks Mønt«, der
er kommet i flere oplag og tillige i en engelsk udgave. Hendes
medalje-interesse medførte, at hun i godt 20 år var dansk delegat i FIDEM, og
inden for delte område har hun forfattet kataloger og bøger som "Harald
Salomon«, »Katalog over Harry Elstrøms medaljer« samt værket »Thorvaldsen og
Medaillekunsten«.
De mange møntsamler- og
historiske foreninger landet over har i 1970'erne og begyndelsen af 80'erne
nydt godt af hendes lysbilledforedrag. K.B. vandt allerede som student
Universitetets guldmedalje og fik Aage Rothenborgs legat i 1980. I 1985 blev
hun korresponderende medlem af Dansk Numismatisk Forening og fik i 1991 samme
forenings æresmedalje.
Lit: MN 1980 s.195; NNUM 1989 s·58-60 (biografi); NNUM 1991 s.148.
..