Norsk by og møntsted allerede
før Sverre Sigurdssons tid (1177-1202). Brakteater med bogstavet »B« antages at
stå for Bergen. Under Kong Sverres tid findes brakteater, hvor bynavn et er
angivet som Berg (is). Også efter Kong Sverres tid er der tilsyneladende
udmøntet brakteater med »B«, og under Eirik Magnusson (1280-1299) kom der
tosidige mønter omkring 1280-85, der klart angiver Bergen i omskriften. Under
Håkon V. Magnusson (1299-1319) findes penninge med en krone på forsiden og et
stort B i bagsidens midterfelt.
Fra Kong Hans (1483-1513)
findes mange mønttyper, skilling, søsling og hvid samt en rhinsk gylden, der
først blev opdaget i efteråret 1976 af den norske numismatiker Jan H. Nordbø
(1944-1988) i et tysk museum i Dresden. Under Frederik I (1524-1533) er præget
skilling (fire hvid) og hvid og fra Chr.3. (1536-1559) en skilling fra 1537.
Sluttelig er der i 1574-1578 slået hvid i byen. I 1695 fik en storkøbmand fra
Bergen, Jørgen Thor Møhlen, kongelig tilladelse til at sætte pengesedler i
omløb. Forsøget mislykkedes, og købmanden gik fallit.
Lit: SN 1973 nr.7 s.6.
..