også kaldet kanonsølv; en legering, hvor indholdet af sølv
ligger under 50 procent. Bl.a. til mønter har billon haft en vis betydning.
Ordet er af fransk oprindelse og betød i midten af
1200-tallet umøntet ædelmetal, det samme som det engelske »bullion« stadig
betyder i dag. I 1400-tallet gik det over til at betyde mønter med lavt indhold
af ædelmetal (guld eller sølv). I dag bruges udtrykket mest om mønter, hvis
sølvindhold er under 50% (billonmønter).
Historien kender mange eksempler på billonmønter, bl.a.
græske mønter fra den archaiske periode på Leks. Mytilene på Lesbos; talrige
keltiske mønter, for ikke at tale om romerske antoninianer og de senere
tetradrakmer fra Syrien og Ægypten. Billon har været hyppigt anvendt til
europæiske småmønter i 1600 til 1800-tallet. Blev sølvindholdet alt for lavt,
var man nødsaget til at hvidkoge mønterne, for at få et tyndt sølvlag på
overfladen. Det blev dog hurtigt slidt af, så mønten blev mørk.
..