St. Kongensgade-biskopbolle på bakkebord fra samme fabrik (tidlig periode) (Curt Berndorff).
Fajance- eller porcelænsskål til punch i form af en bispehue, som oftest rigt dekoreret og med to hanke eller ører. Dekorationen består som regel af drikkescener og hyldestindskrifter, på få undtagelser nær altid til kongen eller det kongelige hus. Populær dansk specialitet fra omkring midten af 1700-tallet.
Biskopbolle har form som en mitra - bispehue. Den skabtes antagelig af fajancefabrikken i St. Kongensgade i København, og sandsynligvis var det dens leder fra 1727-49, Johan Pfau, som fik ideen til den. Siden fremstilledes der også b. andre steder, bl.a. på Herrebøe i Norge samt i Kiel og Slesvig i hertugdømmerne. Medens St. Kongensgades og Herrebøes b. altid var blådekorerede, gik man i hertugdømmerne tillige ind for polykrome dekorationer.
Medens de tidlige danske b. er uden låg, har alle andre eksemplarer låg for at drikken kunne holde sig varm. Dekorationerne kan være landskaber, bakkanaler, hyrdescener eller patriotiske fremstillinger. Heraldik og blomsterkviste forekommer ligeledes.
B. tilhører 1700-tallet, de var beregnet til at rumme en punch, som kaldes biskop derfor er det egentlig forkert at kalde dem bispeboller, som mange gør det.
Biskop
Ifølge hof-konditor Kaspar Koenig, som udgav en bog om forskellige lækkerier og drikke i 1796, fremstilles biskop på følgende måde:
Man tager til hver flaske rødvin fire bitre pomeranser, ridser skallen med en kniv og lægger dem på en rist over varme til de er brune. Derpå kommer man dem varme i vinen tillige med et stykke ristet rugbrød. Vinen skal stå med dem i en eller to timer, hvorefter man trykker saften af pomeranserne ud i vinen og lader den løbe gennem en sigte, den sødes derpå efter behag, varmes og serveres.