Blødt porcelæn - pate tendre - fritteporcelæn

(fr. pate tendre), forløberen for det hårde porcelæn, har især vundet udbredelse i England og Frankrig (Sèvres). Det bløde, transparente porcelæn, også kaldet fritteporcelæn, indeholder i modsætning til det hårde, ægte p. (eng. hard paste, Ir. pate dure), kun lidt eller intet kaolin, ligesom glasurbrandens temperatur er lavere. Glasuren bliver derved så blød, at der kan ridses i den med stål, og den er lettere at dekorere.
Blødt porcelæn også kaldet pate tendre eller fritteporcelæn. Allerede i 1570'erne fandt der en produktion af det såkaldte medici porcelæn sted i Italien. Man søgte at komme frem til en skærv, som lignede det kinesiske porcelæns og som havde de samme egenskaber, hvilket dog ikke lykkedes, selvom produktet var meget charmerende og berømmedes af samtiden. Senere arbejdede man med b.p. såvel i England som i Frankrig, og på Sèvres kom man først i gang med »hårdt porcelæn« så sent som i 1769. Også i Danmark har man på Fourniers fabrik forfærdiget udmærket b.p.
Skærvens sammensætning kan variere fra fabrik til fabrik, men almindeligvis består den af kvartssand, havsalt, salpeter, soda, gips, alun, evt. alabast og sæbe. Senere tilsattes ler og andre ingredienser. Gennem en omstændelig proces brændtes blandingen til fritte. B.p. er langt fra så resistent som hårdt porcelæn. Bl.a. kan dets glasur ridses med stål. Til gengæld har den gennemskinnelige skærv en langt smukkere lød, ligesom farverne står langt finere og blødere, hvorfor b.p. betragtedes som særdeles velegnet til kunstgenstande.