er det franske navn for hvid,
idet der refereres til møntens hvide farve som et udtryk for, at den så ud som
en god sølvmønt, i hvert fald når den var nypræget. Mønten er et modstykke til
den tyske albus, den italienske bianco og den spanske bianca. Navnet er normalt
knyttet til franske sølvmønter af groschentypen (gros blanc) og præget fra
midten af 1300-tallet.
Mønten gik under forskellige
tillægsnavne, alt efter hvor den var præget og hvilket motiv, der var
fremtrædende; som f.eks.: blanc guenar, blanc a la couronne, blanc a la targe,
blanc aux trois fleurs, blanc de donne etc. Fra 1365 gjaldt den 10 deniers.
Mønttypen findes også blandt de Anglo-Galliske mønter under Henry VI
(1422-1450), hvor der er udmøntet grand blanc aux ecus og petit blanc.
..