Blykrystal

eller flinteglas, engelsk glasart, opfundet af George Ravencroft 1674. Det laves af knust flint iblandet bly, hvilket giver stor gennemsigtighed. Glasset er tungt, ret blødt og velegnet til slibning.
Hvis et glas har et blyindhold på over 8-10 pct. kalder man det b. Hvis man er meget nøjeregnende, er det halvkrystal med fra 8-20 pct. og helkrystal med fra 20-33 pct. Glasrnassen er tilsat blymellemilte også kaldet mønje, og det farver ikke glasset.
De gamle ægyptere kendte til at sætte bly til glas, men det egentlige b. blev først skabt af englænderen George Ravenscroft der i 1674 fandt ud af at bruge kalcineret flint som en af hovedbestanddelene i et glas, der meget naturligt fik navnet flinteglas. Året derpå opdagede han, at man kunne sætte bly til som flusmiddel i stedet for den vegetabilske potaske, som man hidtil havde brugt. Resultatet blevet meget klart, tungt, ret blødt glas med udmærkede lysbrydende egenskaber. Det er siden blevet brugt til bordglas - hovedsageligt til typer, som skal slibes, og det er anvendt til optisk brug. Når et glas af dette materiale anslås, har det en smuk klang. I mange år beholdt produktet navnet flinteglas, især i England, men nu kaldes det sædvanligvis b.