Logo

Bogstavsbrakteater

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Herved forstås en brakteat, hvor motivet er et bogstav - alene, eller som det mest dominerende. I Sverige findes et utal brakteater præget mellem ca.1250-ca.1520. På de tidligste (Thordeman XIII) findes B=Birger Jarl (1250-1266), M= Magnus Ladelås (1275-1290) og E=der muligvis betyder Erik Birgersson (død 1276).

 

Dernæst kommer en gruppe (Thordeman XVI) med bogstaverne E, H, L og S med lige (slät) ring. Denne gruppe var oprindelig af Thordeman dateret til begyndelsen af 1300-tallet, men senere tilsluttede andre forskere sig en datering til 1360'erne. Nyere undersøgelser af B. Malmer (1980) har bevist, at denne gruppe er præget omkring 1300, dvs. under Birger Magnusson (1290-1318). Disse brakteater har en finhed på omkring 0.770, og bogstavet L kunne måske hentyde til Lødøse - ikke det sted, hvor udmøntningen af underlødige strålebrakteater fandt sted, men et andet sted i nærheden af Lødøse.

 

Tredie gruppe (Thordeman XX) er E, L og S brakteater med strålering. Disse er præget i slutningen af Magnus Eriksens regeringstid (1319-1363). L-brakteater vides med sikkerhed at være præget i Lødøse, idet man her har fundet prægede bly- og læderstykker, brugt som underlag ved brakteatprægningen. Sølvtener, der er fundet i samme lag, viser samme lave lødighed - 30% eller lavere - nøjagtig som denne gruppes inflationsmønt.

 

Fjerde gruppe brakteater med kronet A, S, L og E. Disse mønter er behandlet nøje af B. Malmer (1980), og udmøntningstidsrummet ligger mellem 1363 og 1520. Hovedparten af denne gruppe er A-brakteater fra Vesterås (Aros) eller Åbo, og S-brakteater er fra Stockholm eller Sönderkøping. Den sidste gruppe, de gotlandske brakteater med W, er sandsynligvis præget ca. 1275-1450. Hovedparten er af godt sølv, hvorimod Erik af Pommern-tidens er meget kobberholdige.

 

Fra Norge kendes bogstavsbrakteater fra flere perioder. I: 1100-tallets slutning. II: 1200-1300 (A,B,M, ,R og T). III: 1350-1400 (A,B,H og O).

 

Fra Danmark kendes en bogstavsbrakteat (hulpenning) med kronet F for Frederik I (1523-1533) og en med kronet C for Chr.3 (1534-1559).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.931 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her