ejendomsmærke. I brug
fra 500-tallet; mest personligt, men efterhånden også virksomheds, slægts- laugs- og
bymærke.
Et tegn, som repræsenterer en bestemt mand eller ejendom. Det havde stor betydning i en tid, hvor de fleste var analfabeter og ikke kunne skrive deres eget navn. Bomærke ses brugt i signeter, i jern til brændmærkning af kreaturer, som underskrift, skåret i inventar osv.
Man ser det også anvendt som mestermærke f.eks. i messinggryder, kirkeklokker, lysestager og andre metalting fra middelalder og renæssance. Bomærke er for det meste et ganske enkelt tegn, som er let at reproducere og genkende.