Almen betegnelse for polsk-litauiske kobberschillinge præget
1659-61 og 1663-66, og hvis metalværdi kun var en brøkdel (ca.15%) af deres
pålydende. Mønten har fået navn efter den italienske møntforpagter
T.L.Boratini.
Sammen med de underlødige zloty (timpf) ødelagde de den
polske økonomi. Produktionen af disse kobbermønter førte til indenlandske og
udenlandske møntforfalskninger; og en flod af disse falske mønter gik i den sidste
trediedel af 1600-tallet over landet.
Alene fra Suceava (Suezawa) i Bukovina, der i dag ligger i
Rumænien, flød der falske kobberskillinge (suceavaforfalskninger) til en værdi
af 12 millioner zloty ind i landet.
Lit: Myntkontakt jan. 1984 s.4-10.
..