Bordskibe

i renæssancen blev det almindeligt, at man på fyrstelige og adelige borde havde en skibsmodel af guld, sølv, messing, forgyldt kobber eller ben. Ofte var der tale om tro kopier af virkelige skibe, men for det meste udformede man dem mere frit, så de tillige kunne tjene et eller andet formål. Der kendes b. udrustet med en optræksmekanisme, så de kan trille hen over bordet på småhjul i bunden, andre har været indrettet som olielampe, som saltkar, som pokal, som beholder til spisebestik osv. - Utvivlsomt har b. imidlertid været at betragte som en slags amulet, skibet er jo den kristne menigheds symbol, derfor har det skullet forbrødre måltidets deltagere og forhindre tvedragt samt afværge forgiftningsforsøg. Efter den tidlige barok forsvinder b. stort set, dog ser man senere terriner af fajance (Slesvig) og porcelæn eller puncheboller udformet som skibsskrog.