Borgenes forrådskamre

En borg måtte altid have forrådskamrene fyldt op. Der var en hel garnison sultne soldater, som skulle bespises. Selv i fredstid måtte kokke og køkkenkarle være forberedt på pludselig at skulle tilberede mad til et selskab af måske halvtreds sultne og uventede gæster. Normalt forberedte borgens herskab dog forvalteren på den slags besøg.
Det var imidlertid vigtigst, at borgen var velprovianteret i krigstid. Fjendtlige soldater kunne ømringe borgen og afbryde al kontakt med omverdenen. De kunne finde på at ødelægge alle afgrøder og dræbe alle husdyr i nabolaget. Hvis det skete, kunne fyldte forrådsrum være livsvigtige for borgens beboere.
Fødevarer blev konserveret på mange forskellige måder. Kød og fisk blev saltet, røget eller tørret. Frugt og grønsager blev syltet. Vindruer blev presset til vin eller saft. Der blev også fremstillet vineddike til brug for konservering. Mælk blev kærnet til smør, der blev saltet. Mælk blev også brugt til ost. Æbler og pærer blev opbevaret i kølige kældre. Honning blev omhyggeligt emballeret i forseglede krukker. Svampe blev indsamlet på marker og i skove og trukket på lange snore, så de kunne tørre. Grønsager med stærk smag som løg og hvidløg, kostbare krydderier og tørrede krydderurter blev brugt til at fjerne den harske eller dårlige smag fra gammelt kød. Desserter var ofte pyntet med frugt og honning.
Druer blev presset for at fremstille vin. Vinen blev ofte drukket varm med krydderier. Fattige mennesker drak cider, øl eller vand. Honning eller lakridsrod blev nogle gange tilsat for at forbedre smagen af fordærvet eller råddent drikkevand.
Kød til vinteren blev saltet i store trækar. Hvert år blev der indkøbt store partier salt til brug for borgens kokke. Salt var kostbart. Det blev fremstillet ved inddampning af havvand eller kom fra særlige saltlejer i bjergene.