Logo

Brakteat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ordet kommer af det latinske »bractea« (brattea), der betyder tyndt metalblik, og benævnelsen er først opstået 1694

Eksempler på tyske brakteater. 1. Bispedømmet Konstans: (1248-1271); 2.

Überlingen ca. 1270; 3. Donau Wörth (1215-1250); 4· Lindau ca. 1250.

 

Ordet kommer af det latinske »bractea« (brattea), der betyder tyndt metalblik, og benævnelsen er først opstået 1694. Dog forekommer en middelalderlig bekendtgørelse fra Tyskland i 1368, hvori nævnes: »einen holen pfennig bracteati«. En brakteat er en tynd sølvblanket, som kun har præg på den ene side. På grund af et underlag ved prægning, som kunne give efter, er forsidens motiv positivt ophævet, medens bagsiden er tilsvarende fordybet.

 

De ældste nordiske brakteater er norske fra tidligt i 1100-tallet. I fundet fra Græse, hvis nedlægningstidspunkt sættes til 1131-34 findes norske brakteater. I Danmark sloges brakteater fra 1150-erne til 1160-erne under kongerne Svend, Knud og Valdemar. En del af disse bærer kongenavn, andre bynavne som Ålborg, Århus, Hjørring, Horsens, Randers og Viborg. En række brakteater fra Valdemar I (Hbg.25-28) er givet præget 1157 i anledning af kongens bryllup med Sophia. De næste danske brakteater præges i Erik af Pommerns tid i første halvdel af 1400-tallet. Disse benævnes dog mest hulpenninge eller blafferter. Den sidste danske mønt slået som brakteat er Chr.4.'s skilling 1629.

 

De første svenske brakteater er sikkert præget fra ca. 1170 i Svealand, Gøtaland og på Gotland. Disse første var motivbrakteater, og senere dvs. fra ca. 1250-ca.1520 finder vi bl.a. de såkaldte bogstavsbrakteater. Sverige har således haft brakteatprægning over en temmelig lang årrække.

 

I Tyskland begynder brakteatprægningen 1140-1150 og når i Staufertiden et kunstnerisk meget højt niveau, ikke mindst fordi en del af disse brakteater var af en størrelse, som tillod en noget friere udførelse end den, man var bundet til ved de små brakteater.

Som hovedmønt går brakteaterne dog hurtigt af mode som følge af handelens krav om større mønter, idet det blev for besværligt at tælle eller veje de mange brakteater, hver gang man havde gjort en handel, men som mindste skillemønt overlevede typen i århundreder - også i Danmark.

Se: Guldbrakteater og Halvbrakreater.

 

Lit: KL bd.2 (1980) sp.195-199.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.543 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her