Kun få samtidige skriftlige kilder belyser brakteat
prægningsteknikken, men den har nok ikke været så forskellig fra guldsmedenes
teknik. Ud fra fundne stempler, og ved at betragte brakteaterne nøje, kan det
konstateres, at man har anvendt to-tre forskellige metoder.
A: Overstemplet anbragtes med den graverede endeflade mod
guld- eller sølvblikket, og under det lagdes et underlag, som kunne give efter
og presse alle detaljer ind i stemplet, når man slog på det.
B: Understemplet var forsynet med en tap, der gik ned i et
underlag, så den graverede ende vendte opad. Herpå lagde man blanketmaterialet
og ovenpå det materiale, der skulle give efter, når man slog på det, og derved
trykke sølv- eller guldblikket ind i stemplet. Som blødt materiale er i begge
tilfælde anvendt bly, læder eller endetræ.
C: Man har også i forbindelse med understempel-teknikken
anvendt en såkaldt »prægebøsning«. Det var en jerncylinder med bly i bunden. I
cylinderen anbragtes de sølvskiver, der skulle præges, hvorefter den sattes ned
over understemplet. På den måde kunne man præge flere brakteater ad gangen med
eet enkelt hammerslag, ligesom sølvskiverne var centrerede, så de ikke blev
skævt præget. Nyere forsøg med denne prægningsmetode har vist, at det kun er de
ca. 3 nederste brakteater, der får den ønskede skarphed. Jo længere op i rækken
man kommer, jo mere uskarpt bliver præget.
Blandt de eksisterende brakteater findes mange med uldent
eller uskarpt præg, hvilket kan skyldes, at man har præget mange brakteater ad
gangen med den såkaldte prægebøsning, således at kun de nederste blev helt
skarpe.
..