Brillantslibning

man har kendt til denne slibeform for ædelstene - mest diamanter - siden slutningen af 1600-tallet, selvom den siden er blevet udviklet. Tænker man sig diamanten som to pyramider, der vender grundfladen mod hinanden, skæres spidsen, eller ca. halvdelen af den ene pyramide s højde af; der fremkommer herved en plan flade, som kaldes spejlet. Man sleb derefter på de gamle b. lidt af den nederste pyramides spids, men ikke mere, end at denne pyramide var nøjagtig dobbelt så høj som den anden. Brillantens øverste del har fået navnet kronen og dens nederste kaldes pavillonen. Man facetsliber nu kronen og pavillonen udstyres ligeledes med facetter, lange og slanke, så den får form som en stjerne. Man kalder også b. for stjerneslibning.