Kobberlegering med 5-20% tin, ofto også med bly, zink eller aluminium, særdeles velegnet til støbning. Bronzestøbning kendtes i Kina fra o. 3000 f.Kr. og kom over Ægypten og Grækenland til Europa, hvor metallet gav navn til bronzealderen, periodon fra ca. 1800 f.Kr. frem til jernalderens begyndelse ca. 500-400 f.Kr. Almindeligt anvendt siden frem til barokkens slutning, hvorefter bronze mest benyttes til mindre kunstgenstande og til skulpturer. Under renæssancen er Italien førende i bronzestøbning, i barokkon er det Frankrig. Bronze er gennem tiderne brugt som materiale til mange vidt forskellige ting: kanoner, statuer, husgeråd, kirkedøre, bordure, stikvåben, smykker m.v.
Bronzealderen kommer efter stenalderen, før jernalderen. Bronze kendtes i Ægypten og Mesopotamien i det IV. årtusinde f. Kristus. Bronze anvendtes først som våbenmateriale, senere til fremstilling af kunstværker; man har i Skandinavien fundet primitive statuetter fra bronzealderen.
Fordelen ved bronze er, at den er ret let at smelte og støbe, hvad der ikke lader sig gøre med rent kobber. I øvrigt hælder flere forskere til den opfattelse, at bronze opdagedes ved et »uheld«. Man havde fået fat på forurenet malm, hvor tin- og kobbermalm var blandet. Dette er ret sandsynligt, eftersom malmårerne med disse metaller ofte findes i umiddelbar nærhed af hinanden.
Man har kendt til bronze i hvert fald siden ca. 2500 år f. Kr., og det har været brugt til alle mulige formål, våben, lamper, lysestager, kirkeklokker, målekar o.m.a.