Brudeskrin, sølv, mester Jørgen Nielsen Brosbøll. Vejle, 1763 (ABR).
Overalt i Europa har det været brug, at bruden af sin gom - undertiden af sine pårørende - fik et særlig smukt skrin til at lægge sine kæreste mindre ejendele i. Der gives sådan set ingen regler for, hvordan et sådant skrin skulle være udformet, og man kender mangfoldige typer. I renæssancen og den tidlige barok var nok det udskårne træskrin det foretrukne, og duelige billedskærere - f.eks. Gudewerdterne - har udsmykket sådanne eksemplarer på det herligste. Siden, i barokken, kommer man til at sætte stor pris på skrin med intarsia eller marketteri dog navnlig på eksemplarer af træ, men med en belægning af drevne metalplader. Det kan gå fra ganske simple messingeksemplarer, hvor mønstringen kun består af punslede småpunkter, til fornemme sølvarbejder. Endnu i barokken bliver det almindeligt med støbte b. af bronze eller sølv, og træskrinene kan f.eks. udsmykkes med Boulle arbejde. Emaillemaleri er yndet i 1700-tallet, og måske indfattes der i låget et miniaturemaleri.
B. haves som nævnt i mange former og materialer, og for deres vedkommende, der mangler initialet, navnetræk eller årstal, kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt det overhovedet er et b. man har for sig.