Bruskbarok skab. antagelig Tyskland medio 1600-tallet (Gisselfeld).
Viser sig i Danmark omkring 1630 og varer til omkring 1670. Det er renæssance i barok udformning. Betragter man f.eks. et skab eller en altertavle, vil man se, at skemaet er renæssancens. Derimod er de enkelte led langt mere pointerede, end tilfældet var under renæssancen - de trækkes længere tilbage eller skydes mere frem. Reliefferne er kraftigere, figurerne indtager dramatiske attituder og hele virkningen er noget urolig. Snoede søjler er yndede, og ofte er de omvundet med vinranker, hvis løv har en ejendommelig »påklistret« karakter. Vrængmasker og brus kværk hører inden for møbelkunsten til den foretrukne ornamentik, og renæssancens fast opvundne volutter opløses i hængende former. Materialet er stadig egetræ, men man begynder at supplere skæringer med intarsia.
På metalarbejder er kraftige bukler mellem bladværk og evt. vrængmasker typiske. Hanken på et krus vil ofte være udformet som en herme.
B. er hovedsagelig en tysk -skandinavisk foreteelse, og ikke mindst inden for dansk område har den kunnet opvise en ypperlig standard.
Man har kaldt b. for renæssance i opløsning, og en tilsvarende opløsning gør sig gældende inden for samfunds strukturen, hvor den gamle adelsvælde går sin undergang i møde og afløses af enevælden. Det er da også interessant, at b. faktisk forsvinder påganske kort tid, efter at enevælden er blevet en kendsgerning.
bruskbarok = bruskværk