Logo

Bruun, Lars Emil

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 Dansk smørgrosserer samt mønt-, medalje- og pengeseddelsamler i stor stil

Portrætmedalje over L.E.Bruun udført 1908 af S. Lindahl.

 

 (1852-1923). Dansk smørgrosserer samt mønt-, medalje- og pengeseddelsamler i stor stil. Han begyndte allerede som ung handelslærling, og ifølge en endnu bevaret fortegnelse, som han skrev som 15-årig, havde han da 49 sølvmønter og 87 kobbermønter fra alverdens lande. I 1870'erne købte han mange mønter på forskellige auktioner, og efter 1883 gav hans smøreksportforretning ham så mange penge i hænde, at han snart ejede den største privatsamling herhjemme.

 

Bruun var da også med til at stifte Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn (senere Numismatisk Forening) i 1885. Han købte gennem årene stærkt ind på auktioner i ind- og udland og erhvervede også hele møntsamlinger - afsluttende med grevskabet Bille-Brahes møntsamling, som han dog ikke selv nåede at indordne inden sin død. Bruun havde allerede i 1898 holdt foredrag i foreningen om de danske vikingetidsmønter i England og Northumberland, og ved et par lejligheder lod han sine dubletter sælge i 1894, 1898 og 1901. I 1896 kom det til et sammenstød i foreningen mellem Bruun og Bergsøe vedr. den udsendte Tietgen-medalje, hvilket resulterede i bestyrelsens udmeldelse og dannelsen af en ny møntforening med navnet: Møntsamlerforeningen af 1896. Denne blev dog i 1916 slået sammen med Numismatisk Forening.

 

Bruun var næstformand i foreningen fra 1916-1921. I 1914 havde han finansielle problemer på grund af et større byggeri i Gentofte kommune, hvilket førte til, at han solgte første del af sin svenske samling. 2. del var også planlagt solgt, men så kom 1.verdenskrig, og samlingen blev først 1918 solgt i sin helhed til en svensk forretningsmand, I. Berghman. Det meste af denne samling havnede, efter at have været gennem flere forskellige lande, hos den svenske storsamler Gunnar Ekström.

 

Efter Bruuns død solgtes hans engelske og ikke-nordiske mønter i London i 1925, og efter indordningen af Bille-Brahes mønter solgtes de tiloversblevne dubletter ved en auktion i okt. 1925 i København. Hans store hovedsamling havde han bestemt skulle tjene som reserve i 100 år for Den kgl.Mønt-og Medaillesamling, ifald der skulle ske den noget. Bruuns samling er i dag anbragt på Frederiksborg Slot i Hillerød og vil antagelig blive solgt i 2023. Den del af samlingen, han holdt mest af, vikinge-mønterne fra Northumberland, Østangel og Irland - 546 stykker, skænkede han Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

 

Lit: NFM bind VII (marts 1924) s.121-126; L.E.Bruuns Mønt-og Medaillesamling, Kbh.1928 s.V-XIV; NR 2.årg 1979 nr.2 s.16-19; MN 1981, s.12; Møntsamlere og Forskere, Dansk Numismatisk Forening 1885-1985, Kbh.1985 passim.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.072 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her