Burgundisk kunst

I det X. årh. dannedes i Bourgogne en meget aktiv kunstskole, som især gjorde sig gældende inden for arkitektur og skulptur. Den var påvirket af gallo-romanske monumenter, hvoraf der fandtes mange i den egn af Frankrig.
De første bygninger var kirker, opført efter de samme principper som de gamle basilikaer. Deres lofter var af træ og som følge deraf et let bytte for ilden. De burgundiske bygherrer forsøgte derfor ihærdigt at få indført stenhvælvingen, derved fandt man frem til krydshvælving en og til at inddele rummet i fag. Således skabtes den burgundisk-romanske kirketype, som fik indflydelse på hele den vesteuropæiske arkitektur. Selvom kirketårnene rejste sig højt mod himlen, syntes disse solide kirker at falde naturligt ind i landskabet.
På de store flader af sten var der mulighed for udfoldelse af både maler- og billedhuggerkunst. Mure og hvælvinger dækkedes af fresker, kapitæler smykkedes af relieffer, forestillende fabeldyr (basilisker, bukke, løver og slanger) el. bibelske skikkelser. På porte og facader fremstilledes Kristus eller scener fra apokalypsen. En modsætning til sådan overdådig udsmykning møder man i cistercienserordenens klostre: en streng arkitektonisk renhed uden høje kirketårne og uden fresker el. skulpturer. Derimod indførtes her spidsbuen, og man kan derfor sige, at cisterciensernes abbedier danner overgangen fra romansk til gotisk stil. Burgundisk kunst fik ny udbredelse med Philip den Dristiges tronbestigelse (XIV. årh.). I hans tjeneste var mange nederlandske kunstnere bl.a. billedhuggeren Claus Sluter, hvis 'hovedværk er ..Mosesbrønden" i karteuserklostrets gård i Dijon. Hans nevø Claus de Werwe udførte Philip den Dristiges gravmæle efter Sluters udkast (1411), nu i museet i Dljon. I Beaunestiftelsen findes ..Den sidste Dom" af Van der Weyden. I Bourgogne skabtes også Jan van Eyck's ..Madonna", nu på Louvre. Denne sammensmeltning af fransk og flamsk kunst modsatte sig indtil det XVII. årh. den Italienske indflydelse i et forsøg på at beskytte det originale burgundiske præg.