Logo

Chiffonnière - Chiffonière

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skuffemøbel med fra 4-12 skuffer, minder om den mere kommodeagtige engelske chest of drawers. Benyttet til opbevaring af sjaler, tørklæder, linned og lignende.

Betegnelsen kommer af fransk og betyder egentlig »kludesamler«. Der er to typer:

Chiffonnière - Chiffonière

Lille chiffonière med parketteri og beslag af for­gyldt bronze. Frankrig, rokoko (ABR)


1. den ene er et lille bord med en enkelt eller et par skuffer i sargen og dertil måske en hylde lidt længere nede mellem benene. C. opstår i rokokoen og er ofte særdeles elegant med svungne ben, evt. også med små ruller under, så man let kan føre den frem og tilbage over gulvet. Omkring pladen og ned langs benene kan der være forgyldte messinglister eller ligeledes forgyldt, støbt bronzeornamentik. Så at sige alle c. er finerede og ofte tillige udsmykkede med marketteri. Pladen er kvadratisk, rektangulær eller med svungne kanter. Man kalder også denne type table d'ouvrage (håndarbejdsbord).

Stor chiffonière af rosentræ med blomstermar­ketteri. Pierre Meunier, Paris 1767 (ABR).

 

2. Den store c. er et skuffemøbel med et skiftende antal skuffer fra fire-fem op til en snes stykker. For det meste er c. således indrettet, at der forneden er tre-fire store skuffer og flere mindre foroven, men det forekommer også, at alle skuffer er ens, samt at møblet deles ned gennem midten med en skuffefront på hver side. Nogle c. er med nedklappelig plade til at skrive eller stille fra sig på. C. er udviklet af kommoden og har sin storhedstid fra anden halvdel af 1700-tallet og op til slutningen af forrige århundrede. C. kan være et jævnt kontormøbel eller et salon stykke med dertil hørende pragt-udformning. Ikke mindst fra Louis seize har man nogle særdeles fornemme eksemplarer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 1.242 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her