chippendale

Chippendale armstol. England medio 1700-tallet (ABR)

Omkring 1740 afløser en ny stil, som fik navn efter sin skaber, Thomas Chippendale, den forudgående Queen Anne-stil i England. Det er hovedsagelig inden for møbelkunsten, at C. har sat sine spor. Hans foretrukne materiale var til at begynde med mahogni, men senere, da han kom i forbindelse med møbelkunstneren og arkitekten Robert Adam (se adam), gik han også over til andre træsorter, f.eks. satintræ.

Chippendale beskæftigede sig med snartsagt alle møbeltyper, og størst popularitet har nok hans stole opnået. De går fra rokokostil meget mindende om den franske og over til en rent engelsk type. De »franske« har gerne lukket og polstret ryg, medens hovedparten af de engelske er med åben ryg. Den »rigtige« chippendalestol har profilerede agterstaffe, som buer let udad og tilbage, de bærer et smukt svunget kopstykke, og rygbrættet mellem kopstykke og sæde er udsavet i krydsende båndværk, rocailler og muslingeornamenter. Benene er ofte cabriole, og claw-and-ball-afslutninger forekommer, men Chippendale synes nok så meget at have yndet en bladvolut.

Også i den kinesiske stil forfærdigede han stole, de har firkantede stolpeben med gennembrudte mønstre. Ryggens ramme er firkantet og udfyldt med stavværk af kinesisk type, f.eks. med et udbygget svastika-mønster. På nogle af de kinesiske stole har Chippendale sat rocailler ind i hjørnerne mellem ben og sarg. For gotik interesserede Chippendale sig meget, og han »krydsede« den ikke sjældent med rokoko, således fik nogle af hans stole en spidsbuet ryg med gotiserende stavværk på en rokoko underdel.

I 1754 udgav Chippendale »The Gentleman and Cabinet Maker's Director«. I den er der kobberstik af hans møbeltyper, bl.a. nogle himmelsenge, hvoraf en del er så fantasifulde, at det næppe har ladet sig gøre at udføre dem i virkeligheden. Ellers arbejdede han gerne med senge i en yppig rokoko-stil eller han skabte dem som små kinesiske pavilloner. Som en kontrast til de overdådige senge virker deres nabo - barberbordene, som udmærker sig ved den største enkelthed, flere af modellerne er helt blottet for ornamentering. Derimod er der mange sindrige konstruktioner i dem såsom opklappelige sideplader, optrækkelige spejle, indbyggede sæbeskåle og vendbare vandfade, så vandet kunne løbe ned i en spand, som stod gemt bag en låge. Der var også tænkt på en mængde skuffer, båse til halsbind osv.
Enkle er også mange af Chippendale's biblioteksborde med skabs- eller skuffefronter og gennemgående rum til benene. Mange af dem har helt glat overflade, medens der på andre er diskrete skæringer på låger og skuffer.

Chippendale's kommoder er for en stor dels vedkommende af fransk type, men der ses ogsåengelske typer med indadbuet front. Nogle af dem har udskæring til ben, så de kan bruges som påklædnings- og sminkeborde, og rigtige sminkeborde med skuffefronter, spejle, småhylder til lysestager etc., har han ligeledes udført, - i hvert fald på papiret. Dette er damernes møbler og der er aldrig sparet på ornamentikken.

Bogskabenes glaslåger har spinkle sprosser, og Chippendale har haft et meget alsidigt repertoire i så henseende: Nogle låger har sekskantede sprosseopbygninger inspireret af bistadernes celler, andre har gotisk prægede sprossekonstruktioner som firpas og spidsbuer, og til den slags låger hørte naturligvis fialer på skabets overdel. Glasskabe til kinesisk porcelæn - china cases, som Chippendale kaldte dem, har fortrinsvis sprosseværk i kinesisk mønster. Chatoller og kabinetter, gueridons, piedestaler, vinkølere, lamper, lysekroner, konsoller, urkasser og meget andet har Chippendale formgivet, og de møbler, som kendes fra hans værksted, er alle af meget høj håndværksmæssig kvalitet, der er altid kælet meget for detaljerne, og selv småting som nøgleskilte og hanke gav Chippendale selv forlæg til.
Chippendale hører til de møbelkunstnere, der har haft flest efterlignere - utvivlsomt på grund af hans bog med forlæg.

 [tsjippendæ.jl] (efter engelsk møbelarkitekt Chippendale 1709-79) engelsk rokoko med kinesiske og gotiske motiver.