Italiensk credenzafra Toskana. Midten af 1500-tallet (Kunstindustrimuseet).
Italiensk skænk, som hovedsagelig brugtes i renæssancen og den tidligste barok. C. er af normal arbejdshøjde, fordi man rettede an på pladen, og de fleste af dem har to lågelukkede rum samt øverst et par skuffer, disse sidste kan dog være sprunget over. Der kendes særligt lange c. med fire låger, men de er sjældnere. Det almindeligste er, at møblet hviler på en sokkel, men i enkelte tilfælde har man sat et par fødder - mest dyrefødder - under. Opbygningen er ofte arkitektonisk med kannelerede pilastre på flankerne og op mellem lågerne. Både udskåren og indlagt dekoration forekommer. En ganske lille skænk med kun en eller to ganske smalle låger benævnes credenzino.