Portugal, Jose I (1750-1777): Cruzada 1771 (guld).
Portugisisk mønt, hvis kors bagside har givet den navn, idet
det portugisiske »cruzar: betyder »mærket med et kors«. Der findes to mønter
med dette navn: cruzado de ouro (guldkors) og cruzado de prata (sølvkors).
Guldmønten er indført under Alfons V (1438-1481) omkring
1455-57 vejende 3,99 g med finheden 0.942. Denne mønts værdi var 390 reis,
hvilket forhøjedes til 400 reis i 1517. Møntens vægt faldt dog snart til 3,06 g
med finheden 0.922. 1717-1748 er den møntet som en pinto til 400 reis, og fra
1752-1821 som pinto til en værdi af 480 reis, selvom der stod 400 på mønten.
Allerede 1643 under John (1640-1656) fremkom cruzado de
prata dvs. sølv cruzadoen, hvis vægt var 22,95 g med finheden 0.917. Mønterne
havde tallet 400 (reis) stående ved siden af skjoldet. I 1663 blev de, på grund
af krigen mod Spanien, kontramarkerede med et kronet 500 for 500 reis, og de
under Alfons VI (1656-1667) udmøntede cruzados vejede nu kun 18,36 g med
finheden 0.917.
Under Pedro II (1683-1706) faldt vægten yderligere, idet den
fra 1688 var 17,32 g med finhed 0.917 og kaldtes cruzado nuevo. Fra 1722 faldt
vægten til 14,96 g og finheden 0.900. Mønten er sidst præget 1837. I Goa er
præget en manoel (cruzado) 1495-1521 og en halv manoel (mea).
..