dør

En gammel dør i middelalderbyen Vezelay

 Fra ældste tid kendes: dørflage, skydedør og falddør. I middelalderen jernbundne, fra renæssance med fyldinger og rammeværk.

Døre

Når de originale hoveddøre kan bevares, giver de et billede at husets historie.

Den hyppigst forekommende lokale træsort til hoveddøre og vinduer i de gamle landhuse er kastanjetræ (ægte kastanje). Også egetræ forekommer.

I dag anvendes fyrretræ i stor udstrækning på trods af, at denne blødere (og billigere) træsort er mere velegnet til indvendige døre. Et kompromis kan være brug af træsorten meranti, som er tilstrækkelig hårdfør til at modstå sol og temperaturpåvirkninger, men billigere end kastanje- og egetræ.

I visse tilfælde kræves der en del af snedkeren for at genoplive en gammel dør.

Også indvendige døre kan måske bevares - omend de ofte er udført i en simplere træsort som poppel eller fyr.

Gammel grotteport.

Porte
I forbindelse med opførelsen af flere af de gamle landhuse blev der - når det var muligt - udgravet en grotte i den nærliggende klippe. Herved var byggematerialer - dvs. stenene - lige ved hånden og der opstod samtidig et køligt rum til opbevaring af mad og vin.
Indgangen til grotten lukkes med en port.


Nyere grotteport.          

Endnu en gammel grotteport.

Dobbelt stalddør.

Ikke alle gamle porte står til at redde.

Her er genskabt en kopi i kastanjetræ af den originale port.