Døre - installering af skydedøre i skabe
Man kan sætte skydedøre på et garderobeskab, eller lave sin egen indbyggede garderobe ved at installere skydedøre i en ramme, der strækker sig langs en hel væg. Selve dørene kan være almindelige glatte døre eller jalousidøre - de sættes op på samme måde. Skydedørssættet indeholder alle de beslag, man skal bruge, men det kan være nødvendigt at tilpasse åbningen i bredden ved at opsætte et endepanel eller afstandsstykke op imod en væg, eller ved at reducere åbningens højde. Hvis skydedørssættet passer inden for en afstand af 150 mm mellem de to vægge, reduceres bredden ved at opsætte en træliste på den ene eller begge sider. Listen eller listerne skrues til væggen med særlige vægskruer.
Ved større mellemrum laves der et sidepanel ved at bruge 100 mm x 5O mm stolper til at bygge en ramme med en vandret stiver i midten. Denne ramme beklædes med krydsfiner, spånplade eller gipsplade. Gør rammen fast til væg, gulv og loft. Brug samme fremgangsmåde til at reducere højden. Hvis skydedørene ikke skal gå hele vejen hen - f.eks. for at gøre plads til en dør eller et vindue - laves der et endepanel vinkelret på bagvæggen.
1. Anvend en kombinationsvinkel til at placere rullepladerne lige langt fra hver side af døren. Marker midten af de to diagonale huller på hver rulleplade med en blyant, bor hullerne for, og skru pladerne fast.
2. Tag mål af skabets åbning og skær et stykke løbeskinne til i samme længde ved hjælp af en nedstryger; fil stykket til. Hvis skinnen skrues i under. kanten af garderobeskabets topstykke holdes skinnens forside plan med skabets overkant. (Ved lofter skal man sikre sig, at man skruer gennem gipsen og ind i massivt træ).
3. Tag mål og marker et aflangt hul til håndtaget. Bor et 10 mm hul i hvert hjørne, indsæt en kontursav i et af hullerne og skær omhyggeligt hullet ud i den rigtige facon. Håndtaget kan sættes i, når døren er blevet malet.
4. Hæng den første dør op ved at hægte den på den bageste løbeskinne. Hægt på tilsvarende måde den anden dør på den forreste løbeskinne. Dørene kan tilpasses i både lodret og vandret retning: Skruerne i rullepladernes diagonale huller løsnes, dørene flyttes, og pladernes nye placering markeres på dørene.
5. Tag dørene ned og anvend de nye mærker til at flytte rullepladerne. Stram skruerne i de diagonale huller, bor for til de øvrige huller og skru rullepladerne fast, inden døren hænges op igen. Marker placeringen af underkanten af hver dør på siden af skabet, og tag endnu en gang dørene af.
6. Overfør mærkerne til midten af skabets underkant; de skal bruges til at sætte dørens styreskinner på plads. Følg brugsanvisningen; generelt skrues den bageste styreskinne i først, hvorefter den bageste dør hænges op igen og den næste styreskinne skrues i. Skub den tredje styreskinne på plads, hæng den anden dør op igen, og skru den sidste styreskinne i.
7. Skru dørstoppet på i garderobeskabets nederste venstre hjørne. (Ved betongulve anvendes der rawlplugs til at fastgøre dørstoppet og styreskinnerne).
8. Til sidst fastgøres de aftagelige dækskinner foroven og forneden på garderobeskabet. Brug en dyknagel til at slå søm hovederne ned under dækskinnernes overflade, og dæk dem derefter med træcement.
Brugernes vurdering
5,0
(
1
stemmer)
Siden er blevet set 2.654 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Samling
Der er allerede en bruger med det brugernavn.