A. tværbjælke over døren = hammertræ.
B. en på indgangsdør anbragt hammer til at banke på med (illustration), kendt siden middelalderen. Den er udviklet af den metalring, hvormed man oprindelig trak døren op. For at advisere sit komme, var det almindeligt, at man klaprede med ringen, og den blev derfor ofte suppleret med en metalplade, som den ramte imod, hvilket forstærkede klaprelyden. D. brugtes almindeligt indtil op i 1700-tallet, hvor den de fleste steder erstattedes af en klokke.
Dørhammer kan være af bronze, messing eller jern. Nogle eksemplarer er blot en jævn ring ophængt i en øsken, men ved fornemmere d. er holderen f.eks. et gabende dyre- eller menneskehoved, og ringen er rigt prof1leret. Man har også en del dørhammere, hvor ringen erstattes af en knebel, denne ses ofte af form som en delfm, et springende dyr, en knyttet hånd eller måske en menneskeskikkelse.
I nyere tid er det atter blevet almindeligt med dørhammer.