Dürer, Albrecht

ty. maler, grafiker og tegner (1471-1528). Elev af grafikeren Wolgemut, senere af Martin Schoengauer i Colmar. Nedsatte sig i Nürnberg og foretog flere rejser til Italien, hvor han indviedes i renaissancens kunst og teknik. I Tyskland var han i kontakt med forskellige humanister og var dybt involveret i problemerne omkring Reformationen. Arbejdede for Maximilian. Mod slutningen af sit liv begav han sig til Nederlandene, hvor han knyttede forbindelse med O. Metsys og J. Patenier. Hans kunstneriske udvikling er parallel med hans åndelige udvikling og viser overgangen fra den tyske middelalder til renaissancen. Hans
arbejder, som i begyndelsen er forpinte og feberagtige, bliver efterhånden roligere og viser en strenghed, som undertiden ikke er blottet for kulde. Samtidig opnår han en større lethed og utvungenhed i måden at skildre nøgenfigurer på. Af hovedværker bør nævnes selvportrætter, landskabsbilleder og de træsnit, der skildrer Apokalypsen og Jomfru Marias liv; endvidere kobberstikkene "Adam og Eva", "Rytteren og Døden" samt "Melankoli". Akvareller og tegninger viser dyr og planter (f. eks. "Haren" og "Akeleje"). Er forfatter til tre afhandlinger om forskellige teoretiske emner, bl.a. det menneskelige legemes proportioner. Hans indflydeise kan spores hos visse tyske malere og grafikere, især hos Cranach.