En mønttype fra det nordindiske område i mogultiden fra midt
i 1500-tallet. 1 dam=½ tanka=2 nisfi=4 danra=8 damri. I Indien var det
oprindelig en ca. 20 g tung kobbermønt, men med tiden reduceredes vægten, og
senere opererede man med både en tung dam og en lettere på ca. 13 g. I Nepal er
den i 1600-tallet først udmøntet i guld og sølv og fra omkring 1800 også som
kobbermønt.
1 dam=¼ paisa= 1/128 mohar. Da moharens vægt var ca. 5,4 g,
svarede 1 dam i sølv eller guld til 0,042 g, og disse små tynde guld og
sølvmønter var så lette, at vinden kunne tage dem. De sidste dam mønter i guld
og sølv er præget i Nepal under Trivhuvana Vira Vikrama (1911-1950).
..