Logo

Danefæ

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Oprindelig danæfæ eller danæt fæ (dødt gods). I Valdemar Sejrs Jyske Lov 1241 angives: »At guld og sølv fundet i høje eller efter ploven eller andetsteds hører Kongen til«. I Eriks Sjællandske Lov står, at: »Guld, der bliver fundet og opgravet af jorden, det man siger er danefæ«. I Chr.5.'s Danske Lov 1683 »Guld og sølv som findes enten i høje eller efter ploven eller andetsteds og ingen kender sig ved kaldes danefæ det hør Kongen til og ingen anden«. Forordningen 22. marts 1737 udvides til også at omhandle »metal og al anden skat«, og ved Plakat af 7. august 1752 blev mønter udtrykkelig nævnt. Desuden angaves det, at man skulle »nyde efter dets værd fuldkommen betaling«.

 

Moderniserede danefæ-regler fremkom i Lov nr. 291 af 6. juni 1934 prg.27 »Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi«.

 

Stk.2. »Danefæ tilhører Staten.

Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Rigsantikvaren«.

 

Stk.3. »Rigsantikvaren udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til det fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet«.

 

Jordfundne mønter skal altid indsendes til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, 1220 København K. Loven har fået fornyet aktualitet, efter at metaldetektorerne har holdt deres indtog. Danske mønter efter 1875 samt kobberskillingen 1771 har dog næppe interesse for museet. Også andre almindelige småmønter fra det sidste par århundreder vil lejlighedsvis blive returneret til finderen, når de skønnes at være uden faglig interesse; men findes de i større mængder eller på et bemærkelsesværdigt sted, kan også sådanne mønter give væsentlige historiske oplysninger f.eks. om skattenedlæggelser, om dyrkelse af hellige kilder eller om markedspladser.

Det svenske modstykke til danefæloven hedder kulturminneslagen.

 

Lit: KL bd.2 (1980) sp.639-639.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.443 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her