(Kort over Danelagen i England)
betyder blot »dansk lov« og brugtes i middelalderen om den
del af England, hvor de danskes lov gjaldt. Danelagen omfattede reelt næsten
2/3 af England og gik fra London og nordnordøst op til den skotske grænse.
Disse områder var Northumberland, Essex, Østangel og det halve Mercia, hvor de
danske vikinger prægede mønter fra sidste del af 800-tallet, men omfattede
undtagelsesvis alt i Storbritannien, der stod under nordisk herredømme, altså
også Skotland, Murray og alle de skotske øer.
Engelsk er et skandinavisk sprog. Det mener den norske
sprogforsker, Jan Terje Faarlund.
Han har analyseret ord og sætningsopbygning i det engelske
sprog og har fundet frem til, at engelsk som det tales i dag, er en
videreudvikling af det sprog, der blev talt i det norrøne England (bl.a.
Danelagen), efter at England i 800-tallet var blevet invaderet af vikingerne,
dvs. danskere og nordmænd.
Angelsaksisk invasion
Hidtil har det været opfattelsen, at moderne engelsk bygger
på angelsaksisk eller oldengelsk, som var det sprog angelsakserne talte.
Angelsakserne invaderede England omtrent på det tidspunkt,
hvor romerne forlod deres britiske provins Britannia i 410 e. Kr.
Disse angelsaksere, som kom fra Holland, Nordtyskland og
Sønderjylland, bosatte sig i den sydlige og østlige del af England. De talte et
vestgermansk sprog, som er beslægtet med hollandsk og tysk.
(Stellan Skarsgård som saxer-høvdingen Cerdic)
Vikingerne
400 år efter den angelsaksiske invasion kom den næste store
invasionsbølge af vikinger fra Skandinavien, indledt med ødelæggelsen af
klostret på Lindisfarne i år 793.
Vikingerne grundlagde kongedømmet Jorvik (Danelagen= det
sted hvor dansk lov er gældende) med hovedstad i det nuværende York.
De bosatte sig permanent i området og satte deres præg på
udviklingen frem til den næste invasion, denne gang af normannerne, som kom fra
Frankrig efter slaget ved Hastings i 1066.
(Her træder en viking af på naturens vegne fra Jorvik
Vikingecenter i York)
Den skandinavisk-norrøne indflydelse var stærk og kan ikke
undervurderes, heller ikke sprogligt. Jan Terje Faarlund gør gældende, at det
er disse skandinavers sprog, i vidt omfang blandet med angelsaksisk, som har
udviklet sig til moderne engelsk.
Beviserne?
Her er en række eksempler, som viser slægtskabet mellem
moderne engelsk og skandinaviske sprog:
Sætninger er på engelsk bygget op på samme måde som i
skandinaviske sprog.
- He took the knife and cut the steak.
Kun he, the og and er angelsaksiske ord.
Ord på dagligdags ting har skandinavisk oprindelse.
- Anger, bag, big, birth, both, cake, cosy, cross, die,
dirt, dream, egg, fellow – og mange flere.
Der er dog endnu flere franske låneord, som er kommet ind i
engelsk efter normannertiden, men det er ikke ord fra hverdagslivet, snarere
abstrakte begreber og ord knyttet til overklassens liv.
Ordstilling
- Jeg har læst bogen - I have read the book
I vestgermansk kommer verbet til sidst: Ich habe den Buch
gelesen
Præpositioner kan sættes til sidst i en sætning i både
skandinaviske sprog og i engelsk, men ikke i de vestgermanske sprog.
- Dette har vi snakket om - This we have talked about.
Hvorfor er dette interessant?
Hvert land og folk har sin historie, som er med til at
give det sin identitet.
Det er en del af vores historie, at danskere i vikingetiden,
sammen med nordmændene havde herredømmet over en stor del af England og
derigennem fik indflydelse handelsmæssigt, kulturelt, lovmæssigt og altså også
sprogligt.
På samme måde kan det være vigtigt for englænderne at vide,
at de er beslægtede med os, og at vi har en delvis fælles historie. Analyse af
sprogene viser os dette slægtskab.
..