Møntsystem baseret på tallet 10. I praksis består systemet
af en enhed, der kan deles i halve, kvarte, 10.-dele og 100.-dele. Bortset fra
enkelte spredte eksempler fra græske og romerske mønter (dekadrakme og denar/10
as) skal vi helt frem til år 1700, da zar Peter den Store i Rusland
introducerede verdens første egentlige decimal-møntsystem. Dette skete, efter
at Peter d. Store havde været på rejse i det vestlige Europa, hvor han havde
set store og teknisk godt prægede mønter. Med moderniseringen af prægningen i
Rusland indførtes i år 1700 decimalsystemet baseret på sølvrublen delt i 100
kopek, og med kobbermønter på 5 og 10 kopek samt ½, ¼ og ⅛ kopek.
I U.S.A. indførtes systemet ved mønt-akt-loven af 1792
sammen med dobbeltmøntfod, og grundlaget var den gamle spansk-amerikanske 8
real, som blev 1 dollar delt i 10 dimes eller 100 cents. Mange senere
decimalsystemer er direkte efterkommere af dette system. Franskmændene indførte
decimalsystemet i 1795, og 1853 vedtog man i Sverige at overgå til dette system
med den ændrede møntregning 1855.
I Danmark og Norge skete ændringen samtidig med den
Skandinaviske Møntunion, tiltrådt af Danmark i 1873 og af Norge i 1875. Omkring
1850 havde stort set alle lande i Europa, inspireret af Den Latinske Møntunion,
indført decimalmøntsystem. Selv i England indså man, at opdeling i pund,
shilling og pence i det lange løb var uholdbart, og den 15. feb. 1971 tog man
springet og blev lidt mere europæiske.
..