Den snoede havegang

Den lige linie er menneskeskabt, derfor bliver din have »mere naturlig«, hvis du lader stien sno sig rundt.
Du skal nok få opskriften, men først skal du høre om alt det, man næsten ikke bemærker. Vi har nemlig med vilje brudt stort set alle de principper, der gælder for fliselægning.
Hovedargumentet lød: Et gammelt hus har ikke brug for en ny havegang - den må gerne se gammel ud allerede efter den første sæson. Og hvordan ser en slidt havegang så ud ... jo, den må da gerne bule lidt, stenene er lidt falmede, mos og andet ukrudt titter frem, stenenes skarpe kanter har naturen rundet af.

Lige linierer ugudelige
Ergo skulle stenene ikke skæres med en vinkelsliber, men klippes med en fliseklipper, fordi det giver »flossede« kanter. Fibermåtten, som flere og flere lægger mellem grus og sten, blev sparet væk - det samme blev diverse drænsystemer. Græsplænen i midten blev hævet, så det ser ud, som om græsset er groet ud over kantstenene. Og såvel snore som vaterpas var bandlyst under lægningen.
Eneste gyldne princip, der fik lov til at overleve, var det om, at stenene skal hælde så meget, at vandet løber væk fra huset (hvilket betød, at vaterpasset alligevel sneg sig ind på de sidste meter op mod huset).
Med den teoretiske ballast blev den gamle havegang af grå, kvadratiske cementfliser fjernet - en havegang, der løb i en lige linie fra hoveddøren og ud til fortovet, hvor to opmurede piller af røde mursten dannede en logisk afslutning. Forhaven blev ryddet, så et buet stisystem kunne tegnes op ... med en skovl. Cirka 80 centimeter bredt skulle det være.
Kiler og halve sten
Da stisystemet havde det rigtige mønster, blev der gravet cirka 20 centimeter dybe render, der blev stampet med en pladevibrator, inden der kom 10-15 centimeter fugtigt grus på. Dette grus blev ikke stampet, men blot klappet med hånden, og det viste sig at være nok til, at stenene lå tilstrækkeligt stabilt.
Stenenes mål er 6 x 14 x 21 centimeter, så fire sten på langs - plus mellemrum svarer til cirka 86 centimeter ... hvilket er glimrende, når der både skal være plads til at køre med affaldscontainer og rimelig bred barnevogn. Mønsteret er forskudt en halv sten - det giver den bedste stabilitet.
Og så er vi nået til de snoede stier ... og dermed til kilerne, som er nemme at klippe til. Stenene er ens på forog bagside, så du lægger fire hele sten på række på langs. Når du har tegnet op og klippet stenene med en fliseklipper, har du to ens sæt kiler.
Fliseklipperen kan ikke klippe stenene helt spidse - den tynde ende skal være mindst 2 centimeter bred. Ellers knækker den.

Små vandpytter
Nu tror nogle nok, at havegangen er ujævn og frygtelig besværlig at holde fri for sne om vinteren, fordi alle de gængse regler er brudt under etablering. Hus forbi! Trods alt »sjusk« ligger stenene pænt. Nogle få dage om året, når jorden ikke kan optage mere vand, dannes der små vandpytter. Problemet er størst, når jorden er frosset til. Men det fænomen er mange andre stødt ind i også selvom de har lagt stenene snorlige.

Mål 2 centimeter ind på den første sten og marker et punkt (A) med blyant. I modsatte hjørne på den fjerde sten markeres også et punkt (B) to centimeter inde. Læg et bræt eller vaterpas på og tegn diagonalen op med en fed streg. Og klip efter stregen.
Intet spild. Nemt og ligetil.
Medmindre du får blandet kilerne sammen og skal til at samle puslespillet. Derfor:
Stabl stenene til hver kile for sig eller mærk stenene af.