I 1500-tallet var byen D. ved Tiberen i Italien berømt for sine egenartede guldlustre fajancer (se lustre). Det drejede sig om en del ret store fade og enkelte kander. Fadene er på bagsiden blyglaserede, hvorimod de på forsiden har fået en langt omhyggeligere behandling; de er først tinglaserede, så malede med en let blå i forskellige nuancer, og over den er så igen en tynd lustreglasur lagt, den er klar - en anelse olivenfarvet - når man ser tingen lige fra, men falder lyset skråt på fladen, lyser den op i guld, metallisk rødt, grønt, blåt og violet. Undertiden har man på fadenes fane trykt et fiskeskælsmønster i relief for at forstærke lustre-virkningen. Der er mange motiver, enkelte bibelske og mytologiske, flere heraldiske og en del med en hjelmet kriger i prom, det mest yndede er dog de skønne kvindeprofiler med hyldest på et skriftbånd. D.'s glansperiode har antagelig ligget mellem 1520 og 1550, men endnu i 1600-tallet fremstilledes der bemærkelsesværdige fajancer på stedet., - Man arbejdede også med ikke-lustrede varer, hvor farverne var en dyb blå, en lysgul, en okkergul og grønt. - Motiverne var de samme som på lustrevarerne. - Se i øvrigt majolika.