Møntenhed indført efter 2. verdenskrig i den vestlige del af
Tyskland. 1 deutsche mark =100 pfennig. Det var i første omgang sedler unden
landenavn, dvs. militære sedler der cirkulerede. Disse bærer årstal 1948. Den 1.
marts 1948 grundlagdes Bank Deutscher Länder, og en egentlig møntreform
indførtes 20. juni 1948. De første sedler udsendt af banken er 5 og 10 pfennig
skillemøntsedler uden årstal (1948).
Den 26.juli 1957 grundlagdes Deutsche Bundesbank, og de
første DM sedler fra denne bank bærer årstallet 1960. I Østtyskland brugtes
betegnelsen deutsche mark også, men ikke i den forkortede form DM, hvormed den
vesttyske valuta var kendt. Trods protester fra Vesttyskland ændrede
østtyskerne først betegnelsen for deres valuta til mark med 1964 udgaven.
..