Logo

Dirhem

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(persisk: direm). Arabisk sølvmønt, der først udkom i den senere del af Abd-ul-Maliks regeringsperiode (685-705 e.Kr.), og en efterfølger af den sassanidiske drakme og dens senere arabiske imitationer. Den sassanidiske drakme vejede lidt under 4 g, medens de første dirhemer vejede 2,7-2,9 g. De senere fatamidiske dirhemer har i 1000-tallets midte en middel vægt på 2,97 g og en finhed på 0.970.

 

Den første dirhem med sikker datering efter Abd-ul-Maliks møntreform (ca.697) er fra 79 AH (698-699 e.Kr.). Dirhemen er udelukkende forsynet med gammel arabisk skrift - også kaldet kufisk, fordi den opstod i byen Kufa ved Eufrat floden syd for Baghdad. Billedmæssige fremstillinger var af religiøse grunde forbudt. På dirhemen sattes trosbekendelsen (Kalimah), møntsted og årstal samt et eller flere korancitater. Senere kom navne på kaliffer, guvernører og til sidst også selvstændige fyrster. I begyndelsen sloges de fleste dirhemer under de umaijadiske og abbasidiske kaliffer i Iraq, men de fandt snart udbredelse over hele kalifatet og prægedes langs hele den nordafrikanske kyst og den arabiske halvø til Spanien i vest. Sortehavet, Det Kaspiske Hav og Aralsøen var grænsen mod nord, og mod øst kom man forbi Indusfloden. Det var almindeligt ved betaling at bruge klippede mønter - ½, ¼, ⅛ etc, og disse genfindes i 900-tallets skatte med arabiske mønter i Nord- og Østeuropa. Der er mange fund af kufiske dirhemer fra Gotland og en del fund fra Danmark, bl.a. i Over Randlev-fundet fra Århus amt.

 

Hovedparten af disse dirhemer er kommet via vikingernes handelsrute fra volga-bulgarerne langs Volga floden over Novgorod til Østersøen. Mange fundmønter er gennemhullet, idet de har tjent som smykker, andre er forsynet med knivspidsmærker til afprøvning af sølvets finhed.

 

Nogle få procent er forsynet med grafitter i form af billeder, ejermærker samt runer, bl.a. findes den nordiske Thorshammer ofte indridset. Mest almindelig er 1 dirhemen, men der findes dirhemer med langt højere vægt, bl.a. de såkaldte multiple (flerdobbelte) dirhemer på 11-12 g. De er præget på store blanketter 4-5 cm i diameter af samanider og ghaznavider i det nord-østlige Afghanistan. Dirhemen udmøntedes længe, også af andre folkeslag, idet der med tiden også kom dekorative elementer i udformningen. I løbet af 1300-tallet blev dirhem i Asien afløst af møntenheden tenka. Som møntenhed i nyere tid er dirhemen brugt af Marokko og af Qatar & Dubai. I Jordan, Libyen og De forenede Arabiske Emirater bruges enheden dirham som et minde om dirhemen.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.102 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her