Ved prægning med hammer og stempel af mindre mønter kunne
det ske, at en møntblanket blev liggende mellem over- og understemplet og blev
præget to gange. Dette giver ofte forvirrende møntbilleder, som kan gøre
bestemmelsen af mønten særdeles svær.
Ved større mønter, der krævede eet eller flere slag, opstår
en anden form for dobbeltpræg, der er knap så forvirrende. For det meste sad
understemplet i en stor træblok, og når man slog på overstemplet med hammeren,
gav understemplet ofte lidt efter, hvilket bevirkede, at det »slog igen«, så
stemplet og hammeren hoppede ganske lidt op for derefter at falde ned og lave
et lille aftryk, der måske ikke var helt præcist, oven i det første slag. I de
tilfælde, man skulle slå to gange for at få en større mønt fuldt udpræget, var
det ikke sikkert, at stemplet i andet slag var placeret nøjagtig som under
første slag. Ofte kunne det have drejet sig en anelse, hvorved det fremkomne
dobbeltpræg især blev synlig ved kanten og i omskriften.
Ved moderne masseproduktion af mønter fremstilles
arbejdsstemplerne ud fra en patrice, som trykkes eller slås ned i stemplet, og
herved kan der ved uheld opstå dobbeltpræg, som, hvis det ikke opdages,
resulterer i en produktion af mønter, der alle har nøjagtigt samme dobbeltpræg.
..