Italiensk porcelænsfabrik (1737-), fremstillede først fritteporcelæn og derpå ægte porcelæn, som hurtigt blev berømt på grund af sine kunstneriske kvaliteter, fortrinsvis i store vaser og figurer. I begyndelsen af 1800-tallet erhvervedes modellerne fra det nedlagte Cape di Monte, som også i vore dage fremstilles i kopier. Koncernen bestod af 8 fabrikker.
Doccia. Terrin af blødt porcelæn med »hyrder i landskab« 1770-80 (ABR)
Italiensk keramisk fabrik, som grundlagdes i 1735, men ikke kom ud over eksperimentstadiet før 1737. Man begyndte med blødt porcelæn, arbejdede sig efterhånden hen imod en slags hårdt porcelæn med en grålig farve og en underlig »klisteragtig« glasur. Efter 1770 opnår man gennem en forbedret hvid glasur at gøre produkterne smukkere at se til, og ved århundredets slutning er man for luksusvarernes vedkommende tillige nået op på en tilfredsstillende skærv-kvalitet.
Selvom der i begyndelsen er mange tekniske fejl ved D. porcelænet såsom revner i godset, skønhedspletter i glasuren etc., er den kunstneriske kvalitet - ikke mindst i figurproduktionen - ypperlig.
I begyndelsen af forrige århundrede købte fabrikken en del forme fra den nedlagte Capodimonte fabrik og fortsatte den forfinede figurproduktion herfra.
I øvrigt var det ikke kun porcelæn, man befattede sig med, der var tillige fabrikation af terracotta, almindeligt lertøj og majolika, og repertoiret gik fra simple husholdningsskåle, havefigurer og skilte med husnumre og gadenavne til apotekerkrukker og kopier af kinesisk porcelæn samt naturligvis klassiske figurer og relieffer i hvid biscuit.
Det var Carlo Ginori, der grundlagde fabrikken, og den blev i familiens eje til 1896, hvor den sammenlagdes med Ricardi-koncernens virksomheder, den fortsætter den dag i dag under navnet Ricardi-Ginori.
Italiensk porcelænsfabrik, (1737-). Først fritteporcelæn (s.d.), derefter hårdt porcelæn. Fremragende kunstneriske arbejder, bl.a. figurer fra den italienske maskekomedie, kopier fra Meissen (s.d.). Fabrikken eksisterer stadig.