Dollar

USA's møntenhed indført i 1792. Betegnelsen kommer af det europæiske daler. D. er en sølvmønt med finvægt på oprindelig 24 g, dette nedsattes dog i 1853 til lidt over 22 g. Der går 100 cents på 1 d. D. forkortes eller rettere beskrives ved $.

Møntenhed i USA bestemt ved lov 1792 og i almindelig cirkulation fra 1794. Forbilledet var den spansk-amerikanske ottereal, der vejede lidt under 27 g og indeholdt 90% sølv. Den sidste sølvdollar til cirkulationsbrug blev præget i 1935. Mønten blev genindført i 1971, men i uædelt metal. Daler eller taler kaldtes i England i folkemunde for dollar, ja en skotsk prægning under Charles II blev officielt betegnet dollar.

I de engelske kolonier i Amerika blev de der cirkulerende 8-real stykker kaldt dollar. USA fik 1792 dobbelt møntfod (bimetallisk møntfod), hvilket indebar et fast prismæssigt forhold mellem guld og sølv. Dette drænede USA for guld, og da man 1834 fastsatte forholdet mellem guld og sølv som 1:16, forsvandt næsten alt sølv fra markedet. 1834-1878 var stort set ingen sølvdollars i omløb. Først 1878 blev dollar almindelig, indtil 1921 den såkaldte »Morgan type« og derefter »Peace typen«. Sidstnævnte er præget indtil 1935, men de sidste årgange er ikke almindelige.

USA har 1873-78 præget trade-dollars i et forsøg på at udkonkurrere den mexicanske sølvdollar i det fjerne østen, men den slog ikke rigtig an. Der er forskellige teorier om, hvorfra forkortelsen »$« for dollar stammer. Nogle mener, at det er en modifikation af forkortelsen for pesos, piasters og pieces of eight, enten Ps eller tallet »8« mellem to linier (/8/). En anden teori, men lidet sandsynlig, er, at det er en efterligning af bagsiden af de spanske otterealer, der viser Herkules søjler med to jordklode-halvdele imellem. Dollar bruges også som møntenhed i andre lande, bl.a. Canada, Australien, Nez Zealand samt en række øer i Caraibien.