Makedonien, Alexander III, d. Store (336-323): Drakme fra Milet.
Navnet på en antik græsk sølvmønt samt en vægtstandard, der
den dag i dag bruges af mange lande. Ordets oprindelse er dog fra før møntens
fremkomst, idet det betød »en håndfuld«, der igen kom fra et ord, der betød at
holde eller at omfatte, og dermed mentes, hvor mange jernspyd (obol) der kunne
holdes i een hånd. Dette var et førmonetært system med barrer (talent) etc. som
byttemiddel. Der kunne normalt holdes 6 spydspidser i hånden, og derfor blev
inddelingen af mønterne det samme:
1 drachme=6 oboler; 100 drachmer= 1 mine; og 6000 drachmer=1
talent.
De første drachme-mønter er antagelig fra omkring år 600
f.kr. Det var dog ikke 1 Drachme-mønter, der prægedes flest af, men didrachmer
og tetradrachmer. Drachmens vægt er forskellig; dels er den præget efter
forskellige møntfødder (attisk, korintisk, eubøisk etc.), og dels sank vægten
inden for den enkelte møntfod ofte en smule. Den attiske Drachme havde en vægt
på ca. 4,2 g. Mønten blev præget i hele det græske rige og foruden Drachme
fandtes hemidrachme (½ D.), didrachme (2 D.), tridrachme (3D.), tetradrachme (4
D.), oktadrachme (8 D.), dekadrachme (10 D.) og dodekadrachme (12 D.).
Alexander d. Store prægede store mængder af drachmer, der
nåede så langt mod øst som over til Indien. Partherne fra ca.250 f.Kr. - 226
e.Kr. og senere sassaniderne indtil 651 e.Kr. har hovedsagelig præget Drachme.
I Ægypten var Drachme i kejsertiden en stor bronzemønt. I
1400-tallet blev Drachme og ½ Drachme præget af korsfarerne i Akkon. De havde
dog kun navnet tilfælles med det antikke forbillede, idet de mest lignede de
arabiske dirhemer.
Efter kongeriget Grækenlands grundlæggelse i 1831 blev Drachme
landets hovedmønt.
1 Drachme=100 lepta. Denne nye Drachme var af sølv, men 1926
blev den til en kobbernikkelmønt, og siden 1988 er mønten mindste skillemønt og
af bronze.
..