Drejning

denne kunst synes at være opfundet i oldtidens Grækenland, og det mest primitive drejelad har været konstrueret som følger: Under arbejdsbænken er anbragt en pedal, hvortil er fæstet en snor, den går op gennem et hul i bænken og er snoet et par gange om det emne, der skal drejes, og som sidder fastspændt således, at det kan snurre rundt. Snoren fortsætter op til strengen af en bue - ikke ulig en flitsbue - der er fastgjort i loftet.
Når drejeren trådte ned, blev emnet af snoren drevet rundt med retning imod ham, når han slap med foden, trak buen atter snoren op, hvorved emnet roterede den modsatte vej. Drejeren kunne nu, samtidig med at han trådte ned, holde sit skærejern hen imod emnet, men i samme øjeblik det drejede den anden vej, måtte han tage jernet fra, da der ellers skete en opflosning etc. Ladtyper som den beskrevne var i brug helt op i forrige århundrede, og de arbejder, som forfærdigedes på dem bærer ofte præg af den uregelmæssige arbejdsgang.
Mere avancerede lad kom nu til, de dreves ligeledes med pedal, men nu skete kraftoverførsien via et stort svinghjul og en drivrem, så emnet hele tiden drejede jævnt rundt i samme retning. - Maskindrejning har været kendt siden 1600-tallet, og man har da f.eks. brugt vandkraft som energi. Skærejernene blev imidlertid endnu længe ført med hånden, og det giver uregelmæssige drejespor på mange gamle ting.
Man har anvendt d. til såvel brugs- som prydgenstande, og mange mennesker, deriblandt en lang række kongelige personer, har forlystet sig med d. Man arbejdede med træ - mange møbelben er drejede - med elfenben, rav, forskellige hårde nødder, horn, marmor, serpentin, metal osv.