Siden 1300-tallet betegnelse for en mønt i Nederlandene på ¼
groat eller ⅛ stuiver, oprindelig af sølv. Fra 1573 kun præget i kobber.
Spanierne har til deres besiddelser i de sydlige Nederlande (Spanske
Nederlande) ladet præge ½ duit, duit og dobbelt duit=4 patard. De forenede Nederlande,
dvs. de 7 nordlige provinser fortsætter hver udgivelsen af duit indtil de
urolige år omkring 1797. Mønten er også præget i Cleve under
Brandenburg-Preussen. På grund af møntens ringe værdi (¼ skilling dansk) blev
den ikke regnet for meget, og derfra udtrykket »det er ikke en døjt værd«.
Duit mønter blev i stort antal udmøntet til Hollandsk Ostindien
(Indonesien). De sidste præget 1802-26 bærer indskriften 5 1/16 G, hvilket
betyder, at 5 stk duit=1/16 gylden. I 1802 var forholdet ellers blevet ændret
til at 6 Duit=1/16 gylden, men dette blev ikke ændret på de følgende mønter.
Mønter præget 1833-40 med værdiangivelsen 1 eller 2 CT er reelt duit og dobbelt
duit, der er videreført i decimalsystemet som cent og 2 cents. I Ostindien gik
der 100-120 Duit på en rupie eller gylden. Omkring 1850 skal der have været
4000 millioner stykker duits i omløb i Ostindien. Samtidig var for 21 millioner
sedler (recepissen) i omløb, men de blev inddraget 1854 samtidig med, at man
begyndte at nedbringe mængden af de ældre duitmønter.
..