Frankrig, Charles VI (1380-1422); Ecu d'or u.år.
(Scutum auri). Fransk guldmønt benævnt ecu eller denier d'or
a l'ecu indført 1266 under Ludvig IX (den Hellige)(1226-1270). Forsiden viser
et liljebelagt skjold i et ottepas, heraf navnet ecu, der betyder skjold. Denne
første guldmønt gjaldt 10 sols tournois og vejede ca. 4,2 g. Den vandt ikke
synderlig udbredelse, hvilket bevirkede, at den først blev udmøntet som ecu
d'or under Filip VI (1328-1350) i 1337 med en vægt på 4,4 g. Den faldt dog
senere i vægt. På møntens forside ses kongen siddende i en stor gotisk stol, medens
bagsidens motiver et kors i et firpas.
Denne mønt blev populær og efterlignedes flere steder bl.a.
i Flandern, Brabant og Holland, hvor de kaldtes schild (anwerpense shilde,
brabantsche schilde etc.). I Portugal: Escudo de ore, i Italien: Scudo di oro.
I England var modstykket crown of the rose fra 1526 til en
værdi af 4 Sh. 6d. I Frankrig fik skiftende typer navn efter designet: Ecu d'or
au soleil, ecu d'or de dauphine, ecu d'or a la couronne, ecu d'or au porc-epic
(pindsvin), ecu d'or a la salamandre, ecu d'or a la croisette mm.
Særlig stor rolle spillede ecu d'or au soleil, indført 1475
af Ludvig XI, sidst præget 1654 under Ludvig XIV og afskaffet 1679. Oprindelig
var ecu d'or af rent guld (24 karat), men en overgang under Karl VII (1422-61)
var den nede på 16 karat, hvorefter den fra Ludvig XI's tid (1461-83) holdt sig
på 23 karat.
Der kan let opstå forvirring omkring betegnelsen ecu, men
generelt kan det siges, at hvis det ikke fremgår af et tillægsnavn som d'or
(guld) eller d'argent (sølv), så er der altid før 1640 tale om en guldmønt og
fra 1641 om en sølvmønt.
Italien,
Mantua, Friedrich II Gonzaga (1519-1540): Scudo d'oro (Ecu d'or) u.år.
..