Efterisolering

De høje energipriser gør efterisolering nødvendig og rentabel. Den investerede kapital kommer hurtigt tilbage, hvis der først sættes ind der, hvor de største besparelser kan opnås, for de mindste omkostninger.
Halvdelen af Danmarks energiforbrug går til bygningsopvarmning, samtidig med at der kun udskiftes 1-2 pct. af den samlede boligmasse om året. De fleste af vore huse er således opført på et tidspunkt hvor opvarmning ikke kostede ret meget, så isoleringsmængderne blev afvej et mellem anskaffelsespris og den mulige besparelse. økonomisk isoleringstykkeise medførte ofte hvad vi i dag vil kalde manglende isolering.
Det dårligt isolerede hus har ingen isolering i taget, ydervægge og gulv. Vinduerne er forsynet med et enkelt lag glas, og der er mange utætte fuger. Er det årlige olieforbrug alene til opvarmning 5500 liter, vil der kunne opnås en besparelse på 1800 liter ved at:
Isolere taget med 10 cm A-isolering, udbygge vinduerne med forsatsrammer og tætne fugerne. Tilsammen en mindre investering der ikke kræver indgreb i konstruktionen. En yderlige e besparelse på 1800 liter/årligt opnås ved at:
Isolere taget med 30 cm A-isolering, ydervægge med 15 cm, gulvet ligeledes med 15 cm, samt udbygge vinduerne til i alt tre lag glas, f.eks. ved at montere termoruder i forsatsrammer. For at opnå denne mer-besparelse skal der investeres langt større beløb og indgreb i konstruktionen kan blive nødvendig.
Der er meget at hente, men alt - mere end alt - kan hurtigt tabes ved forkert isolering, som kan medføre kostbare rådskader. Og de dækkes ikke af forsikringen.
Der er således al mulig grund til at indhente konsulentbistand så arbejdet bliver udført korrekt, hvad enten det udføres af fagfolk eller som fritidsarbejde. Det er også klogt at indhente forsikringsselskabets godkendelse hvis arbejdet omfatter meget andet end blot udbygning af vinduerne.