senere prægninger af møntudgivelser, enten udført af
møntherren eller hans efterfølgere. Karakteristisk ved disse mønter er, at der
enten er anvendt originalstempler eller er skåret nye, der nøjagtig skulle
ligne. Efterprægninger kan være kendt fra skriftlige kilder eller ved at
bevise, at de ikke er originale, fordi møntens to sider ikke hører sammen,
eller ved at en møntmester har sat sit tegn over et tidligere tegn eller på et
andet sted på mønten.
Frederik den Store lod f.eks. efterpræge saksiske mønter med
originalstempler i 1753-54. Et andet eksempel er de polsk-saksiske tympfe. Et
nyere eksempel haves i Maria Theresia-daleren 1780, der indtil i dag er præget
mange steder i et enormt antal, og hvor kun små kendetegn kan afsløre, hvor og
hvornår de er præget.
..