Største og ældste danske orden indstiftet af Chr. 1. ca. 1458.
Oprindelig en broderskabsorden, som i udførelse og opbygning har varieret i den
første tid. Fr.2. genstiftede 1580 ordenen, som da fik karakter af en
ridderorden, og elefanten blev ordenstegn. Den moderne elefantordens historie
indledtes 1693, hvor Chr.5. udstedte detaljerede statutter for ordenen.
Ordenskæden består skiftevis af elefanter og tårne og det i kæden hængende
ordenstegn bestående af en tårnbærende diamantbesat elefant. Første gang den
tårnbærende elefant optræder på en dansk medalje er 1581 under Fr.2. Under Chr.4.
optræder den på en medalje fra 1590 og en 4 og 8 solidi (skilling) 1603, der
antagelig er brugt som udkastningsmønt ved hyldningen i Hamburg. Siden ses
elefanten ofte på danske mønter og medaljer. Sidst afbildet på jubilæums 2-kronen
1930.
Lit: Mogens Bencard og Tage Kaarsted (Ed.): Fra korsridder
til ridderkors, 1993.
Bryststjerne til elefantordenen
..