(St. Eloi) (588-660). Fransk biskop og møntmester, hvis navn
findes på adskillige merovingiske mønter under kongerne Chlotar II (584-629),
Dagobert I (629-639) og Clovis II (639-657). Oprindelig var Eligius uddannet af
guldsmeden Abbo, og de færdigheder, han lærte her, kom ham til gode som
møntmester.
Eligius var stærkt påvirket af en irsk munk ved navn Columbanus
(543-615), og efter grundlæggelsen af klostret Solignac ved Limoges 632 oplærte
Eligius munkene i kunsthåndværk - først og fremmest af finmetal og i gravering.
Efter hans død sporedes der jærtegn ved hans grav i Noyen, og han blev siden
helliggjort som beskytter af guldsmede og møntsvende.
En dansk medalje udsendt 1885 af det københavnske
guldsmedelaug har en afbildning af Eligius. I Tyskland har numismatikere senere
»adopteret« ham som deres skytshelgen, og 1979 indstiftedes i Tyskland den
såkaldte Eligiuspris.
Lit: MN 1974
s.210-214; MK 1983 nr.4-5 s.118; Grierson & Blackburn: Medieval European
Coinage I s.98-99, 100, 119, 128-30, 132 og 632.
..