Elletræ

det er hovedsagelig rødel, der har haft betydning. Nyfældet er dens ved hvidgult, men under luftens påvirkning bliver det hurtigt rødt. Efterhånden som træet tørrer, bliver det blegere og farven går mere over i det rødligtbrune. Veddet er blødt og let, behageligt at forarbejde og svinder ikke meget, hvorfor det har været foretrukket til drejer- og modelarbejder.
I ældre tid var e. et yndet møbeltræ, bl.a. var dets rigt flammede, krusede og nistrede masurknuder efterspurgt til finer. Ikke mindst fra Skandinavien, hvor træet trives godt, har man mange smukke barok- og rokokomøbier med e. masurfiner. Det jævnere e. blev brugt en del som blindtræ, og ydermere var det et ypperligt erstatningsmateriale for kostbarere oversøiske træsorter. Man farvede det ind efter behov, og da det antager en fin politur, faldt det glimrende ind i rollen.