Logo

Fæld et træ helt nøjagtigt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Store træer i haven kan være smukke, men en dag skal de fældes for at give plads til lys og luft.
Fældning på meget snæver plads kræver ofte professionel assistance, fordi træet skal saves ned i små bidder. Derfor er det vigtigt først at vurdere, hvordan træet skal fældes. Kan træet lægges ned i en omgang, er det at foretrække. Derfor er dette måletip, som du får her, værd at benytte.
Stil dig i tilpas afstand fra træet og sigt med en pind, så den flugter med hele træets højde. Drej pinden til vandret, så træet så at sige »lægges ned«. Der, hvor pinden ender, vil træets top falde. Marker stedet.
Med en sigtepind kan du hurtigt vurdere, om der er plads til, at træet kan lægges ned uden risiko.

Sikkerhed og faldretning
Sikkerheden skal være i orden. Overhold alle regler for brug af motorsav. Når træets faldretning er fastlagt, og et langt tov - flere meter længere end afstanden fra træet til toppens faldpunkt - er fastgjort ca. to tredjedele oppe i træet, saves et skråt snit i den side af stammen, der vender mod faldretningen. Snittet er afgørende for, om træet falder præcist i den ønskede retning.

Moderne skovbrug benytter denne metode:
Først lægges det såkaldte styresnit, der består af et oversnit og et undersnit. Disse to snit skal danne en vinkel på 70 til 90 grader, og snittet skal ikke være ret dybt. Når disse to snit er foretaget, fældes træet med et hovedsnit, som lægges i plan med styresnittets hjørne eller skæringspunkt. Det er vigtigt, at hovedsnittet bliver så dybt som muligt for at få træet til at falde omkring »hængslet«, som kun bør være ca. 3 cm.


1. Det skrå snit skal gå cirka en tredjedel ind i træet. Sav først et vandret snit og derefter det skrå snit.

2. På den modsatte side af stammen saves vandret ind cirka 2-5 cm over bunden af det første skrå snit.

3. Stop cirka 5 cm fra skråsnittet, så der bevares et »hængsel«. Træk i tovet, indtil træet vælter.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.946 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her